Butikken

En drøm bliver til virkelighed

På en smuk sommerdag i august 2015, blev min datter og jeg enige om at holde et lille loppemarked i hendes forhave, som lå perfekt ud til vejen og hvor mange biler kørte forbi.

Vejret var skønt, vi fik solgt en masse og vi hyggede os med kolde drikkevarer, mens vi nød solen. En perfekt dag.

Den sommerdag er en dag som jeg altid vil tænke tilbage på. Denne dag blev nemlig startskuddet på en drøm som blev realiseret, da facebooksiden Homeloving No. 44 blev oprettet.

I begyndelsen blev en lille del af garagen på Lindevænget nr. 44 brugt til opbevaring af loppefund som blev solgt til private loppemarkeder, der også blev afholdt i garagen. Men som tiden gik blev garagen inddraget mere og mere til loppefundene og dagene for de private loppemarkeder steg.

Der kom flere og flere følgere på Facebook og der var fyldt i garagen til loppemarkederne. Derfor tog jeg springet i 2017. Der blev oprettet CVR og lejet større lokaler i Ejstrupholm. Der blev malet møbler, købt loppefund, lavet disk og meget mere, for den 1. september 2017 åbnede Homeloving officielt.

Det første juleloppemarked i garagen

Et af de første billeder fra butikken

Winnie Knudsen og butikshunden Sheila

Lopper og kaffe

Butikken er på over 400 m2 og er der tusindvis af lækre loppefund til billige penge, håndmalede møbler i super stand, nyt og smukt brugskunst fra en masse forskellige leverandører i den romantiske stil som også karakteriserer butikken.

Vi opdaterer løbende hjemmesiden med et udpluk af varerne i butikken. Du kan se udplukket af varerne i underfanerne til "vi tilbyder"

 

Homeloving har åbent hver weekend (se åbningstider nedenfor), hvor der altid er kaffe på kanden og måske en lidt lækkert til ganen.   

                                        

                                        Åbningstider

                                       Fredag: 13 - 17

                                       Lørdag: 10 - 16

                                       Søndag 10 - 16

Du er altid velkommen til at kigge forbi, uanset om du søger en ny kommode til din baggang, om du mangler råd til at sætte et af dine egne møbler istand eller om det bare er for at hilse på butikshunden Sheila.

Vi har altid tid

Hos Homeloving sætter vi en ære i, at blive inddraget i indretningen af dit hjem og vi sætter altid tid af til at tale med dig, hjælpe med at finde det helt rigtige møbel eller komme med gode råd. Hvis vi ikke har varen i butikken holder vi øjnene åbne og vender tilbage til dig, såfremt vi skulle støde på det du søger.

Jeg ser frem til at tage i mod dig!

                                                         Winnie Knudsen